Dejlig overraskelse.

                                   Jeg har i mange år ønsket mig en flagstang,
                                        og sørme om der ikke stod sådan en     
                                              fin 10 meters-ting til mig,
                                         da jeg kom hjem fra arbejde i går.

                                         1000 tak til min kære husbond,
                                det der med overraskelser er en god opfindelse :-)


Nu har jeg først fødselsdag i morgen,
men selvfølgelig skulle flaget op i går,
og der var en rigtig god anledning til at hejse flaget,
for i går var det nemlig den gode
Claus Dalby's fødselsdag 
så sol-og-flag-billedet er til ham :-) 


Læg mærke til det kæmpe træ i baggrunden...
det er en poppel der står i skellet ind til idrætspladsen,
som er vores nabogrund.
Nu har jeg endelig fået taget mig sammen
og har spurgt pænt om det træ ikke snart skal fældes,
da det tager al den gode aftensol omkring
vores hus om sommeren.
Gartneren som jeg snakkede med,
kunne godt se problemet og vil gå videre med det,
så jeg er meget spændt på om det lykkes.



De sidste par dage har jeg fået flette
lidt flere ting med rosengrene.
Det er blevet til en kugle og et lille hegn.


Om lidt smutter "min gode overrasker"
og jeg en tur til Tyskland.

Rigtig god sol-weekend til alle.

Sukkulenter og blomster maleri.

                                           I dag hvor det er diset
                                       og med lidt små-regn i luften,
                                 er det dejligt at hygge sig i driverhuset.



Jeg får plantet lidt forskellige
sukkulenter og husløg.




Nu hvor vi har været "tvunget" til at flytte postkassen,
var der et par huller i væggen,
som nu er dækket under denne krans.

(altså ved siden af hoveddøren og ikke i driverhuset)


Pinterest finder jeg jo
 den herligste inspiration,
og måtte osse lige prøve at lave
sådan en lille fyr her... af vitaminglas og ståltråd.


Og så er jeg langt om længe,
kommet igang med at male igen.




Billederne er ikke færdige endnu,
men man kan vist godt se hvad det forestiller ? :-)


Når jeg går herinde og tuller rundt,
går jeg og planlægger mine næste hygge-projekter.

Da jeg i vinterferien var så heldig
at besøge Nordmors havetosseforening,
fik jeg købt dette skønne jern stativ hos
Tante Grøn's jern-pusher Rosenbuen.

Jeg har ikke helt fundet en plads til stativet endnu,
og jeg har heller ikke bestemt mig for,
om der skal klatre-planter i
eller om der skal flettes lidt grene i.


Søde Marlene og ligeså søde Morgrethe
skriver iøvrigt lidt om turen her :-)

RIGTIG GOD WEEKEND I HAVEGALE.

Det trekantet bed.

                                     Så har hun gjort det igen - søde Anne
                                          med bloggen Moseplassen.
                               Der er sat gang i en ny spændende konkurrence,
                         med store flotte præmier og dejlig have-glæde-inspiration.

                         Denne gang handler det om sammensætning af planter,
                                       og jeg har valgt at vise det trekantet bed.


Jeg har sat en fin klatre rose,
som jeg desværre ikke kender navnet på (?).


Den anden klatre plante i bedet
er en klematis Mr. President.



                                               Mellem dem står kurvene med
                                                       broget siv og hebe.


Før stod der disse tre thuja,
der åbenbart ikke gad at leve mere.

Jeg fik med møje og besvær gravet den ene op,
og blev så hurtig træt af at grave !

I stedet klippede jeg stammerne fri
og nu har jeg de perfekte
 "kravle-stativer" til planterne


I bedet er der osse hosta,
lyngfloks (Emerald cushion phlox),
 småhjerte (Dicentra formosa)
 og trekantsblomst (Tradescantia).






I år tror jeg at der skal tilføjes lidt lime-grønne
eller lysegule planter i bedet .... Nu må vi se.

Rigtig god søndag til alle :-)

Blog-award XL - Vandre-bog


I den tid jeg har blogget,
har jeg været så heldig at modtage en del awards.



Jeg har selvfølgelig sagt pænt tak til afsenderen,
men derefter har jeg ikke fået sendt dem videre som jeg burde.



For det første har jeg smadder svært ved at vælge
mellem alle de gode blogs jeg læser,
og desuden synes jeg der går lidt af charmen
med awarden, at den skal sendes videre til 5 personer
og inden for kort tid har " alle" en award.


Flere vælger at skrive award-fri på deres blog,
det vil jeg alligevel heller ikke, for jeg bliver jo glad,
super dobbeltmoralsk .... I know.


Derfor vil jeg i award-taknemmelighed,
starte en ny "ting" i blog-land, nemlig en VANDRE-BOG.




I sommer var jeg så heldig at vinde
Jeg har læst den mange gange
og nu er det på tide flere skal få glæde af den.



Reglerne er ganske simple....Den der modtager vandre-bogen,
har op til 2 måneder til at nyde den,
vedkommende skal lave et indlæg på sin blog
og skrive et par linier i bogen til den næste heldige :-)




Nu hvor det forpligter at få bogen,
og det koster penge at sende den,
spørger man naturligvis først
 om vandre-bogen vil modtages.



                                                  Der blev sagt JA TAK,
så jeg sender bogen videre til
søde Signe med bloggen Signes Vals




Alle de fine blomster fotos jeg viser på
bloggen i dag har jeg lånt fra Signes blog.

Jeg synes hun har en hel unik måde at fange sollyset på,
der gør blomsterne så fine og sarte,
og om muligt endnu smukkere end i virkeligheden.

 

Rigtig god fornøjelse med bogen Signe.



- jeg er spændt på at følge den rundt
i det skønne blog-univers :-)

                                    
                                                               Forårs-knus fra mig.